Børnekultur i Danmark
1945-2020
Illustration: Rasmus Juul
Fra bog til hjemmeside
Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturformidling for børn. Kvalitet i børnehøjde, indhold tilpasset børns udviklingstrin og børn som en kunstnerisk og kulturel udfordring er blot nogle af de parametre, der har været styrende. Hertil kommer en øget forståelse for betydningen af børns egen kultur, deres møder med kunst og kultur og ikke mindst børns egen skabende virksomhed.
Bogen udkom i 2021, og den er den første, der giver et samlet historisk overblik over børnekulturområdet og dets udvikling fra forsøgsstadie på ildsjæleniveau til et mere professionelt forankret kulturområde i Danmark.
Læs mere om bogen hos forlaget.
Nu har bogen fået sin egen hjemmeside, hvor du kan finde alle kapitler og afsnit samlet, så de både kan læses, downloades og printes. Alle tekster er skrevet af eksperter og fagfolk med baggrund i den akademiske, organisatoriske og praktiske verden. Her finder du også udførlige litteraturlister, kildehenvisninger og anmeldelser.
Et barndomslandskab under ombygning
___
Om barndom, legekultur og et ændret børnesyn
Børnepolitik
___
Om samfunds- og kulturpolitik med barnet i centrum
Et kunstnerisk landskab i opbrud
___
Om børns møde med litteratur, teater, dans til film, musik, radio-tv og billedkunst
kulturformidling og kulturinstitutioner under pres
___
Om formidling i daginstitutioner, skoler, biblioteker og museer
En ny medieverden i fremvækst
___
Om mobiler, sociale medier og computerspil
Børnekultur i det 21. århundrede
___
Om linjer og perspektiver for fremtiden
Fra børnekulturens verden…
Hvorfor nedprioritere kunstfagene, hvis folkeskolen skal følge med tiden?
At afskaffe billedkunst i 1. klasse og en lektion Håndværk & Design i 4. klasse for at indføre et ekstra praktisk-musisk valgfag i udskolingen er stik mod folkeskolens dannelsesideal.
I Folkeskolereformen i 2014 udvidede man timetallet i ’skrive-/læse-/regne-/bevægelsesfagene’, bl.a. på baggrund af forstemmende PISA resultater – og på trods af udbredte ønsker om at opprioritere de kunstneriske fag, gerne udvidet med relevante fag som film og drama.
Nu forkorter man skoledagen ved netop at skære ned på kunstfagene. Hænger det sammen?
Fra den nuværende Børne- og Undervisningsminister Matias Tesfaye lød tonerne ellers i efteråret, at regeringen ønskede at indføre en kortere skoledag, som er mere praktisk og kreativ end i dag. Hvordan hænger det sammen?
I dag bombarderes børn dagligt med en uigennemskuelig og ofte voldsom digital billedverden. Hvorfor miskreditere de billedkompetencer og kreativ billedkunstnerisk udfoldelse, som pædagoger er med til at udvikle i børnehaverne, så børn ankommer stimulerede og fulde af fantasi til skolens verden. Uden billedkunst i 1. klasse. Uden kontinuitet.
Utallige projekter og undersøgelser understreger den motiverende værdi af at styrke børns møde med kunst og kultur. Håndører til fornyelse af faglokaler, indkøb af fysiske bøger og kompetenceudvikling af lærere gør det ikke. I stedet for at sidde på sine hænder skulle regeringen styrke børns mulighed for at lære at bruge hænderne kreativt.
Så børns manglende trivsel, læring og skolevægring kan fjernes fra samfundets dagsorden.
Aktuelt om børnekultur
Vi forsøger løbende at skabe et overblik over nyt på børnekulturområdet…
Viden om børnekultur
Få et overblik og se et udvalg af forskning, undersøgelser og statistik på børnekulturområdet fra det seneste årti .