Børn blev langt op i 50’erne set på som borgere, der endnu ikke var store nok til at blive taget alvorligt. De tilhørte gruppen af ’becomings’, dvs. små væsner på vej til at blive voksne. Samfundspolitikken, som den tog sig ud i landets love og i ministerierne, afspejlede denne tradition, bedst eksemplificeret med den hårdhændede revselsesret, som først blev afskaffet i 1985. Børnene tilhørte de voksne og havde bare at lytte og makke ret.

Som beskrevet i det første kapitel, var der grøde på vej overalt i samfundet, og et ændret børnesyn var ved at tage form. Samtidig med ungdomsoprøret og de grænseoverskridende 60’ere kom der skred i tingene. Et helhedssyn på børn og deres dagligdag trængte sig på. Det skete på andre samfundsområder og gav grobund for radikal nytænkning inden for ellers faste rammer og stålsatte institutioner.

De følgende afsnit beskriver denne udvikling, som især fik en afgørende betydning i Kulturministeriet med særligt fagudvalg, særlige puljer og en tværfaglig tilgang til området, som ikke var set før.