Børnekultur må forstås i en barndomshistorisk kontekst, uanset om det drejer sig om kultur for, med eller af børn. Barndom er rammen, legekultur grundlaget, synet på børn afgørende både for de muligheder, der åbnes, og de mål, de forbindes med. Når barndommen ændrer sig, griber det ind i de legekulturelle rum og udfoldelser, når synet på børn udvikler sig, får det betydning både for de kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter, som retter sig mod dem og for forståelsen af deres betydning. Derfor starter børnekulturens historie med de centrale ændringer i børns barndom, som får betydning for børns leg og med de forskydninger i voksnes syn på børn, der bliver afgørende for forståelsen af deres møder med kunst og kultur – både i daginstitutioner, i skoler og i fritidslivet.