Biblioteker og museer er kulturinstitutioner med samlinger, som skal formidles. Arkitektur og design er faglige, kunstneriske områder, som er del af vores og børns dagligliv. De har betydning for de rum, vi færdes i og de ting, vi både omgiver os med og bruger – huse, lejligheder, institutioner, møbler, kopper, tallerkener, glas, bestik og tøj. Det hele er også for børn. Alligevel kan hverken arkitektur eller design ses som kultur for børn. Det er også for børn, men ser man bort fra høje stole, børnemøbler, legehuse, børnebestik og børnetøj, må vi konstatere, at børn inden for de to centrale fagfelter hverken har været en primær eller styrende målgruppe, når det gælder produktion. Her spiller formidlingen en hovedrolle. Da heller ikke den har årelange traditioner, placerer den sig i kultur med børn. Der, hvor de inddrages, bliver deltagere og får ’snuset’ til håndværket.

Arkitektur er for mange voksne forbundet med noget elitært og specialiseret. Måske er det derfor, at arkitekturformidling for børn blot var en ganske lille del af formidlingen i børnehøjde indtil starten af 00-erne? I dag fylder arkitekturformidling mere og mere i både dagtilbud, på skoler og kulturinstitutioner, og det er ikke nødvendigvis arkitekter, der driver. Pædagoger, lærere, formidlere og lægmænd bringer børn ind i arkitekturens verden med undervisning og workshops, arkitekturoplevelser 1:1, udstillinger og løb gennem bygninger.

At arkitektur er for mennesker, er ikke nyt. I1947 skrev den danske arkitekt Steen Eiler Rasmussen: ’Arkitekturen produceres af almindelige mennesker og for almindelige mennesker. Derfor skulle den også være almindelig forstaaelig.’ (Om at opleve arkitektur). Arkitektur er ikke kun vigtigt for arkitekter. Den handler jo om mennesker og om de hverdagsrum, vi lever og færdes i dagligt. Når arkitektur formidles til børn er udgangspunktet også, at børnene, som selv lever og er opvokset i arkitektur, er eksperter i rum – fra skolen, over den by eller bydel, de bor i, til den bolig, de er vokset op i. Derfor kan arkitektur også skabes med børn.

Kulturpolitisk sker der en bevægelse i 00’erne fra arkitektur som en mindre kunstart over et mere samfundsorienteret arkitekturbegreb til en humanistisk forståelse af, at arkitektur er for mennesker. I dag er arkitekturformidling i børnehøjde ikke blot en kunstart blandt flere, men behandles som et tværfagligt emne, der har med helt almindelige mennesker og ikke-arkitekter at gøre. Hvilken rejse har arkitekturformidling til børn været på? Hvilken rolle har arkitekturpolitikkerne spillet i denne sammenhæng? Hvordan ’demokratiseres’ arkitekturbegrebet undervejs? Hvor står vi i dag? Det undersøger dette afsnit.

Den første arkitekturpolitik:
arkitektur og samfund er forbundne

Arkitekturnation Danmark – rammer for liv, rammer for vækst blev i foråret 2007 Danmarks første samlede arkitekturpolitik. Bag den stod en række af ministerier (Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet) og styrelser (Universitets- og Bygningsstyrelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Slots- og Ejendomsstyrelsen). Den fælles vision var, at ’arkitekturen skal spille en aktiv rolle som ramme for livskvalitet og vækst i Danmark.’ Dansk Arkitektur Center fungerede som hovedoperatør for koordinering og udmøntning af den nye tværministerielle politik.

Med daværende kulturminister Brian Mikkelsen blev det pointeret, at arkitektur udgør en væsentlig ramme for liv og vækst i Danmark og dermed også for vores velfærd. Politikken bestod af 10 forskellige indsatsområder, der bl.a. skulle ’stimulere arkitektonisk kvalitet’:

1. Det offentlige byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet
2. Privat efterspørgsel efter arkitektonisk kvalitet skal fremmes
3. Arkitektonisk kvalitet og effektivt byggeri skal gå hånd i hånd
4. Innovativ arkitektur skal skabe sundt, tilgængeligt og bæredygtigt byggeri
5. Det støttede byggeri skal have større arkitektonisk kvalitet
6. Arkitektonisk kvalitet i planlægningen skal have høj prioritet
7. Den arkitektoniske kulturarv skal vedligeholdes og udvikles
8. Eksporten af dansk arkitektur skal have bedre betingelser
9. Dansk arkitektur skal have et stærkt vækstlag
10. Den danske arkitektuddannelse skal være blandt verdens bedste

Overskriften Arkitekturnation Danmark pegede på dansk arkitekturs potentiale, og på hvordan Danmark kunne indtage en styrkeposition i en international sammenhæng som ’arkitekturland’. Politikken peger på et skift i fortællingen om dansk arkitektur som bærer af historien om et demokratisk og funktionelt samfund, baseret på humanistiske og sociale værdier. Ikke fordi den ikke længere er brugbar, men et nyt lag kan tilføjes: Arkitektur kan også i høj grad pege på en brugerorienteret, mere ressourcebevidst bæredygtig, teknologisk og mere innovativ tilgang, og dermed kan arkitektur bidrage positivt ind i en vækst- og bæredygtighedsdagsorden.

I arkitekturpolitikken tydeliggøres det, hvordan kultur og erhverv mødes i arkitekturen. Det kreative kunstneriske på den ene side forenes med erhvervet, som i sidste ende er afgørende for om noget bliver bygget. I indsatsen ’Eksport af dansk arkitektur skal have bedre betingelser’ nævnes det, hvordan Danmark er internationalt kendt og respekteret for sine demokratiske processer og måder at inddrage de forskellige interessenter på, når der skal planlægges og implementeres ny arkitektur. Området bruger- og borgerinddragelse vurderes også som potentielt vækstområde.

Arkitekturpolitikken nævner arkitekturens betydning og værdi for mennesker: ’Danskernes liv bliver rigere med spændende arkitektur’. Og også at værdien er dobbeltsidet, for ’Danmark bliver rigere, hvis arkitektbranchen kan udnytte de potentialer for national og international vækst, som erhvervet har ’. Børn er dog ikke en del af politikkens tekst. De optræder til gengæld på billederne af arkitektur som ledsager den samt i forbindelse med enkelte illustrationstekster. Dog er der en generel tendens til, at billeder af arkitektur i publikationen som oftest slet ikke rummer mennesker.

Indirekte nævnes formidling til børn i forbindelse med indsats 2, som har fokus på at ’privat efterspørgsel efter arkitektur skal fremmes’. For at borgere kan forholde sig til og stille krav til arkitektur, så bør den formidles og debatteres. Debat og engagement fremmer nemlig kvaliteten, pointeres det. Der skelnes mellem på den ene side ’bred folkelig formidling’ af projekter, stilarter og visioner, og på den anden side ’formidling der går i dybden’ og formidler konkrete faglige udfordringer og problemstillinger. For at fremme privat efterspørgsel af arkitektonisk kvalitet iværksættes initiativer som f.eks. ’landsdækkende arkitekturformidling og debat’ via Dansk Arkitektur Center, og i den forbindelse støttes Undervisningstjenestens arbejde (sammen med udstillinger, guidede ture, seminarer og debatmøder).

Anbefalinger til arkitektur og design i børnehøjde:
Børn Rum Form

Børn Rum Form – Arkitektur og design for begyndere udkommer i februar 2010 med Børnekulturens Netværk som afsender og daværende kulturminister Carina Christensen (K) som pennefører for forordet. Publikationen udkom midt i et ministerskifte. Ultimo februar 2010 afløses Carina Christensen af Per Stig Møller. Netværkets formål var at inspirere og kvalificere indsatserne på børne- og ungeområdet, og fungerede som et rådgivende netværk for Slots- og Kulturstyrelsen i forhold til igangværende og kommende indsatser. Via Slots- og Kulturstyrelsen rådgav netværket ligeledes kulturministeren om kommende strategier og politikker på området.

Publikationen Børn Rum Form er resultatet af et tværgående arbejde i en faglig projektgruppe nedsat i 2006 bestående af repræsentanter fra en række kultur- og uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og netværk. Gruppen bestod af repræsentanter fra: Dansk Bygningsarv, Bygningskultur Danmark, Kulturarvsstyrelsen, Danmarks Pædagogiske Universitet, Akademisk Arkitektforening, Trapholt, Landsforeningen Børn, Kunst og billeder, Arkitektskolen i Århus, Kunstakademiets Arkitektskole, Danmark Billedkunstlærere, Danske Designere, Dansk Arkitektur Center, Kunstindustrimuseet og Danmarks Designskole.

Projektgruppen arrangerede i 2007 en række arbejdsseminarer, som bidrag til at udvikle strategier, redskaber og tilbud. På seminarerne deltog indbudte eksperter fra arkitektur- og designverdenen. Desuden afholdtes fire temaseminarer i 2008 om arkitektur og design for formidlere, der foregik på kulturinstitutioner forskellige steder i landet og satte fokus på daværende best practice på området. Overordnet fokus på alle seminarer var på formidling af arkitektur og design til børn i dagtilbud over skoler til fritidsaktiviteter. Nye netværk og ideer opstod ud af seminarerne og grundlaget for udviklingen af en ny arkitektur- (og design) politik med et børne- og ungeperspektiv blev lagt. Som Carina Christensen også tilkendegiver i sit forord, så tages arbejdet efterfølgende videre med ind i udviklingen af området. Det sker med Marianne Jelveds arkitekturpolitik, der udkommer i 2014.

På baggrund af udviklingsprocessen arrangerede Netværket sammen med projektgruppen også en skriftlig høring blandt de ca. 300 seminardeltagere, der bestod af formidlere, lærere, konsulenter, pædagoger, arkitekter og designere. Det resulterede i mere end 50 forslag til initiativer inden for arkitektur og design for børn. Høringsforslagene blev indarbejdet i et visionsoplæg, som Børnekulturens Netværk og projektgruppen herefter sendte til kulturministeren i 2009. Oplægget bestod af en række anbefalinger og et program med forslag til initiativer på kort sigt og lang sigt.

Formålet med publikationen var altså at styrke arbejdet med arkitektur og design ved at inspirere, debattere og give anbefalinger til arkitektur og design i børnehøjde: ’Ønsker vi, at vores børn og unge vokser op som hele og selvstændige mennesker, er det vigtigt, at de kan forholde sig aktivt til arkitektur og design i deres opvækst – (…). Danmark er kendt for sine dygtige designere og arkitekter. Børn vokser op med deres prægtige kunstværker uden at kende så meget til, hvem de er, og hvad deres arbejde består i’, argumenteres der i indledningen. Artiklerne handler om kreativitet og læreprocesser, ligesom der er en række interviews med arkitekter, designere og erhvervsledere om syn på børns rolle og på situationen på området. Desuden præsenteres best-practice eksempler som gives videre som inspiration til flere initiativer i Danmark.

Projektgruppen bag publikationen formulerer som en del af Børn Rum Form en vision med 3 hovedbudskaber:

1. Det er vigtigt, at børn på et tidligt tidspunkt i deres opvækst forstår betydningen af, hvordan og hvorfor arkitektur og design skabes, hvad der er historien bag, og at de får kendskab og kan forholde sig til indhold og kvaliteter i de to kunstformer.
2. Børn og unge skal lære at forholde sig til arkitektur og design som en naturlig del af deres dagligdag, og arbejdet med at formidle arkitektur og design bør prioriteres lige så højt som formidlingen af andre selvstændige kunstformer (…)
3. Arbejdet med arkitektur og design skal give børn og unge et grundlag for at arbejde innovativt og kreativt med deres omverden, og derigennem være med til at styrke visionen for Danmark som et innovativt og kreativt samfund.

Visionerne følges også af forslag til handlinger på daginstitutions-, folkeskole-, gymnasie- erhvervsuddannelses- områderne samt i fritiden. Desuden foreslås det, hvordan videregående arkitektur- og designuddannelser også kan spille en rolle.

I publikationen tilkendegives det, at kulturministeren vil gå i front og udvide den hidtidige arkitekturpolitik til også at omfatte børn og unge. Anbefalingerne til staten er at prioritere børn og unge som målgruppe i de kommende års arbejde med nationale politikker for arkitektur (og design). Men også at der igangsættes et nationalt program som kan synliggøre indsatsen for at sikre børn og unge adgang til arkitektur (og design) af høj kvalitet i hverdagen. Desuden foreslås det, at der nedsættes et rådgivende udvalg, som kan koordinere, initiere og samle op på det nationale program og de aktiviteter, det sætter i gang. Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at staten etablerer en særlig national arena med netværk og mødesteder, hvor relevante parter kan videndele. Kommunerne opfordres til at prioritere børn og unge som målgruppe i arbejdet med at formulere kommunale politikker for arkitektur (og design), og til at afsætte de nødvendige penge til at fremme den lokale indsats. Desuden opfordres kommunerne til, at alle relevante samarbejdspartnere deltager i det lokale arbejde med arkitektur og design for børn.

Afslutningsvis opsummeres i alt fem hovedpunkter, som anbefales i det fremadrettede arbejde:

1. Formidling af en arkitektur- og designpolitik med fokus på børn og unge
2. Formulering af en langsigtet handlingsplan for arkitektur og design bestående af et videnscenter, en webportal, mærkedage for arkitektur, profilkommuner og profilinstitutioner
3. Inspiration til skoler og SFO herunder forsøg- og metodeudvikling, Nye læreplaner (eksempelvis konkrete anvisninger i Fælles Mål), mobile værksteder og rejsehold
4. Flere tilbud om uddannelse og efteruddannelse i formidling, herunder efter-videreuddannelse af lærere samt arkitekter og designere
5. Mere fokus på erhvervslivets rolle, herunder en etablering af besøgssteder for børn og unge, produktudvikling med involvering af børn og unge, repræsentanter fra virksomheder i videnscentret

Jelveds arkitekturpolitik:
Formidling til børn som en del af arkitekturpolitikken

En arkitekturpolitik, der også havde fokus på børn og unge, udkom i 2014 under overskriften Mennesker i centrum. I indledningen fastslås arkitekturens dobbelthed: Arkitektur er på én gang ’(…) en kunstnerisk fortolkning af, hvad det vil sige at være til som menneske på et givent sted og tidspunkt’, samtidig med at ’(…) arkitekturen løser nogle helt basale menneskelige behov’. Via en række initiativer har politikken fokus på at styrke borgeres møde med arkitektur – også børnenes – herunder deltagelse i demokratiske processer.

Samtidig med at den understøtter, at arkitektur kan fremme bæredygtighed. Uddannelse og innovation, arkitekturen som væksterhverv, dansk arkitekturs internationale potentiale indgår også som vigtige indsatser. Til forskel fra den første arkitekturpolitiks 10 indsatsområder, rummer denne blot fire, og børn og unge er rykket helt i top:

1. Mødet med arkitekturen. Børn, unge og voksne
2. Arkitektur og demokrati. Kommuner og borgerinddragelse
3. Arkitektur og bæredygtighed. Miljømæssigt, social og kulturelt
4. Arkitekturens værdiskabelse. Kvalitet, innovation og internationalt potentiale

Indsatserne for børn og unge er primært centreret om det første kapitel, men i modsætning til den tidligere politik, så er billedsiden spækket med børn og unge i alle kapitler, der interagerer med arkitektur. Hvert kapitel, der beskriver en indsats, er desuden efterfulgt af initiativer, der skal realisere indsatsen, samt navne på en række aktører, som er tovholdere for initiativer. Som oftest er de tværgående og varetages af flere institutioner og organisationer i fællesskab, ligesom de også går på tværs af ministerier.

Indsatsen om børn, unge og voksne argumenterer for vigtigheden i at formidle arkitektur, ikke mindst i undervisningssammenhæng, for ’Arkitekturen udgør de fysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udformes. Til alle bygninger, byrum, anlæg og design knytter sig en fortælling, som rækker ud over den æstetiske dimension. Det gør arkitekturen interessant, ikke mindst i undervisningssammenhænge, hvor den kan bidrage til børn og unges kulturelle, historiske og demokratiske dannelse. Derfor er det vigtigt at formidle arkitektur.’

Børn, unge og voksne er en del af samme indsats, idet de alle beskrives som borgere. Det handler om at gøre arkitekturen nærværende for borgerne både i børne- og voksenhøjde. De forskellige arkitekturformidlingsformater har forskellige kvaliteter og formål og kan give indblik i proces eller intentionerne bag arkitektens arbejde. ’Gennem formidling af arkitekturen kan vi få en større forståelse for, hvorfor de fysiske omgivelser påvirker os, som de gør, hvorfor de ser ud, som de gør, og få udvidet vores oplevelse af verden.’, argumenteres der.

’Det digitale’ er rykket ind i arkitekturpolitikken som en mulig formidlingsform, der øger tilgængelighed, giver adgang, og når bredere ud i befolkningen. Børn møder arkitekturen hver dag, og som de primære brugere kan de inddrages som en ressource i arbejdet med at udvikle f.eks. folkeskolers arkitektur. De skal introduceres til arkitektur som en kreativ metode f.eks. via formidlingstilbud som Skoletjenester, men også via Folkeskolen. Konkret foreslås det, at Statens Kunstfond via huskunstnerordningen bringer arkitekter ud på skoler. Ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser nævnes også. Her kan virkelighedsbaserede cases fra arkitekturens verden bringes i spil.

På baggrund af kapitlet konkretiseres syv initiativer, der indfrier ambitionerne om undervisningsmaterialer til både folkeskole og ungdomsuddannelser samt formidling til byggebranchen og til professionelle formidlere inden for feltet. Initiativerne består i:

1. Undervisningspakker om arkitektur og design til børn: Undervisningsmaterialer der kobler Fælles mål, folkeskolereform og undervisning i arkitektur til elever i folkeskolen (Dansk Arkitektur Center, Akademisk Arkitektforening, Undervisningsministeriet)
2. Børn og arkitektur – undervisningsindsats med fokus på bevægelse og sundhed: En værktøjskasse der giver redskaber til at inddrage den lokale by i undervisningen (Dansk Arkitektur Center)
3. Børn og arkitektur – undervisningsindsats med fokus på bæredygtige byer: En undervisningsindsats til mellemtrinnet videreudviklet på baggrund af erfaringer med undervisning til ungdomsuddannelser (Dansk Arkitektur Center, Undervisningsministeriet)
4. Urban Spaces 3 – International konference om børn og arkitektur: Konferencen afholdes som del af Aarhus som Kulturby 2017, som nordisk og internationalt mødested for institutioner og personer der arbejder med børn, unge og arkitektur med henblik på at samle og udveksle erfaringer med formidling og undervisning i arkitektur til børn og unge. (Arkitektskolen Aarhus, Børnekulturhus Aarhus, Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder i samarbejde med Kulturministeriet)
5. Arkitektur i ungdomsuddannelserne: Undervisningstilbud og –materialer om arkitektur, rettet mod ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, som sikrer tværfaglig undervisning (Dansk Arkitektur Center, Akademisk Arkitektforening)
6. Sommerskole om arkitektur for byggebranchens unge studerende: Tværfaglig sommerskole for byggebranchens unge studerende – planlæggere, arkitekter, ingeniører, håndværkere m.fl. (Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Kulturministeriet)
7. Arkitekturformidling på nye digitale platforme: Udvikling af arkitekturformidling på nye digitale platforme for at nå nye målgrupper. (Partnerskab mellem Kulturministeriet, Realdania og Dansk Arkitektur Center)

Arkitekturformidling for børn i dag

Arkitekturformidling for børn har i dag mange forskellige former og formål og spænder over undervisningsaktiviteter til mere oplevelsesbaserede aktiviteter. Aktiviteterne kan have et arkitekturpædagogisk formål og være tilrettelagt til en undervisningskontekst, og/ eller de kan have et mere oplevelsesbaseret formål. Sidst, men ikke mindst, kan arkitekturformidling for børn være et element i en inddragelsesproces for børn. Arkitekturformidling kan tage form af vandringer, workshops og undervisningsforløb, udstillinger, konkurrencer, bøger, digitale/ virtuelle oplevelser osv.

I arbejdet med arkitekturformidling for børn er fokus i første omgang på ’det arkitekturpædagogiske’, dvs. på den del, der indeholder en læringsdimension. Det betyder ikke, at børnenes arbejde med arkitekturen ikke kan fungere som kvalificering, inspiration og indspark til virkelige projekter, det kan de godt. Men udgangspunktet er som oftest en læringssituation, et fag og nogle faglige mål, og ofte kan forløbet gentages og fungere generisk og uafhængigt af specifik kontekst. Forløbenes primære formål er læring frem for løsning af reelle arkitektoniske problemer, om end de ofte indirekte kan virke inspirerende for lokalpolitikere, planlæggere osv.

Ser vi på det arkitekturpædagogiske arbejde med læring om arkitektur i dagtilbud og skoler er arkitekturemner og -metoder ofte en del af forløb, der tager udgangspunkt i autentiske, lokale og aktuelle problemstillinger, som vil være relevante for en række kontekster i Danmark. F.eks. spørges der: Hvordan fungerer bylivet her? Hvordan kan vi bidrage til en mere bæredygtig skole? Aktiviteterne bliver afsæt for en ny og ofte flippet læringssituation, hvor det nu er børnene, der ved bedst, fordi de både er tættest på problemstillinger, som knytter sig til skolen eller det lokale bymiljø, som de har indgående kendskab til. Eller måske fordi de mestrer de (digitale) skitseringsværktøjer, som de benytter sig af i deres rumlige afprøvninger og præsentationer. Det er måske endog det barn, der er udfordret i klassen, der nu træder frem og indtager scenen ved at udmærke sig som bygmester, særligt innovativt og kreativt tænkende eller som digital tegner ud i Minecraft. I arkitekturpædagogikken benyttes arkitekters arbejdsmetoder fra byrumsanalyser, til skitsering, designproces og modellering –også digitalt. Børnene tilegner sig et nyt sprog, som handler om rumligt at formidle proces, ideer, mulig løsning.

De arkitekturpædagogiske projekter handler om mennesker, og for børnene bliver udgangspunktet derfor også deres personlige og fysiske oplevelser med arkitektur. Kroppen bliver markør for, hvorvidt arkitekturen er velfungerende eller det modsatte; Hvordan oplever jeg rummet? Er jeg tilpas/ utilpas her? Hvad skal der til for, at jeg føler mig tryg? Via aktiviteter oplever børnene, at de kan inddrage sig selv i forståelsen for arkitekturen og ikke mindst at arkitekturen har en fysisk og sanselig side, der påvirker os; ’Arkitektur spiller på instrumenter – det har et stort register, menneskets sind skal åbnes for dets musik’ som Steen Eiler Rasmussen skriver, i Om at opleve arkitektur.

På internationalt niveau arbejdes der fortsat for at udbrede kendskabet til arkitektur og bæredygtig udvikling blandt børn. Arbejdsprogrammet ‘Architecture and Children’ er en del af UIA – The International Union of Architects og har fokus på at udvikle børn og unges forståelse for arkitektur og det byggede miljø på tværs af landegrænser:

’The UIA Architecture & Children Work Programme aims to raise awareness among children of the built environment, architecture, urbanism and sustainable development. Fostering their knowledge in these fields will ensure their development as responsible citizens, able to make their voices heard and influence the political, economic and social strategies that will shape their cities and their environment.’

UIA arbejdsgruppen etablerede i 2011 prisen ’The UIA Golden Cubes Awards’, som uddeles hvert 3. år i forbindelse med UIAs Verdenskongres. Foruden Golden Cubes prisen står arbejdsgruppen også bag Built Environment Education Guidelines (2008), som giver inspiration til, hvordan arkitekter kan indgå samarbejder med andre aktører som f.eks. lærere, og dermed kan bidrage til at bringe arkitekturviden ud til børn og unge. Med Golden Cubes prisen honoreres aktiviteter og projekter inden for fire kategorier hhv. skoler, institutioner, skriftlige og audiovisuelle medier. Forud for prisuddelingen pågår en national og en international udvælgelse. Den nationale del håndteres af det enkelte UIA-medlemsland, hvor en national jury vurderer indsendte projekter og nominerer ét projekt inden for hver af kategorierne. Herefter er det en international jury, som blandt alle medlemslandenes indsendte nomineringer udvælger én vinder inden for hver af de fire kategorier. Danmark har deltaget i hhv. 2017 og 2020. I 2017 via Sverige og med en nominering af projektet Jagten på fællesskabet (ved Dansk Arkitektur Center i kategorien institutioner). I 2020 er konkurrencen for alvor forankret nationalt via Arkitektforeningen, der nu fungerer som dansk sekretariat. Med i alt 14 deltagende projekter har den danske jury i skrivende stund indstillet fire projekter fra hhv. Farum Billedskole, Louisiana, Frederiksberg Bibliotek og designer Christina Bruun Olsson.

Arkitekturformidling til børn handler om menneskers liv

Som vi har set det bliver det politiske blik på arkitektur med de første arkitekturpolitikker på sin vis mere og mere demokratisk; Med Brian Mikkelsens arkitekturpolitik (Arkitekturnation Danmark, 2007) indskrives arkitekturen som en del af et tværfagligt felt, som udgør rammen for vores liv og samfund. Med Marianne Jelveds arkitekturpolitik (Mennesker i centrum, 2014) pointeres det yderligere, at arkitektur handler om mennesker, og at arkitektur derfor inviterer til engagement og medborgerskab. Mellem de to politikker byder eksperter og udøvere ind og beskriver i Børn Rum Form visionerne for arkitektur- (og design-) formidling for børn og unge i Danmark. Hermed er fundamentet også lagt for en arkitekturpolitik, der i langt højere grad inkluderer børn.

I takt med at arkitekturen i højere grad kobles til mennesker, flytter arkitekturformidlingen for børn også tydeligere ind i det politiske landskab. Initiativerne bliver flere og mere tilbagevendende. Effekten af at arkitekturen får et mere menneskeligt ansigt er også, at projekterne bliver mere udbredte, at de når flere målgrupper, får en større geografisk spredning, og ikke mindst at ikke professionelle arkitekter fylder mere og mere i formidlingen af arkitektur. Og arkitekturemnet foldes ud; Det handler om arkitekturen i den allerbredeste forstand; Arkitektur er i størrelse S til XL, og både parcelhus og mega city er i da genstand for arkitekturformidling for børn i Danmark. Arkitektur er på en gang ’med-’ og ’uden’ tag, en lokal og en global størrelse. Det er ikke bare arkitekturen i sig selv, men i høj grad den måde, vi interagerer med den, lever i den, bruger den, som er omdrejningspunktet for aktiviteter og projekter i børnehøjde. På den vis bliver formidling af arkitektur for børn samtidig en læring om menneskers liv.

Også designområdet har i stigende grad målrettet initiativer mod børn. Med folkeskolereformen i 2014 blev design styrket. Der blev oprettet et nyt fag Håndværk og design, der erstatter fagene sløjd og håndarbejde fra skoleåret 2016/17. Det præciseres i de nye Fælles Mål, at faget skal arbejde med innovation og entreprenørskab. Det har skabt nye uddannelsesmæssige udfordringer for lærerne, da størstedelen af dem er uddannet i sløjd og håndarbejde. Desuden kræver faget en anderledes indretning af lokaler. Forsøg har vist, at eleverne er glade for det nye fag.

Siden 2012 har københavnske børn kunnet lære om design på Designmuseum Danmarks Designskole og snuse til området.