Siger man børnekultur, svarer mange voksne stadig: mener du børnelitteratur? Naturligt nok. Fra 1945 til langt ind i 1960’erne indtog litteratur for børn en hovedrolle blandt deres kunstneriske fritidsfornøjelser. Samarbejder mellem folkebiblioteker og folkeskoler sikrede, at fritidslæsning ikke handlede om at have råd til bøger, men om at have lyst. Bibliotekerne lånte børne- og ungdomsbøger til skolerne, som lånte videre til deres elever. I dag har børnelitteratur fundet sin plads i et langt større kunstnerisk landskab: teater, dans, film, musik, billedkunst, radio og tv med børn som målgruppe. Det er principielt kultur for børn – professionelle tilbud om kunstneriske oplevelser i sofaen eller sengen, i teatret eller på gaden, i biffen, på galleriet eller kunstmuseet, i koncertsalen, på festivalen.

Det startede klassisk med de pokkers unger som en pædagogisk udfordring. Historien fra 1945 til i dag handler om, hvordan børn kom i centrum som en kunstnerisk udfordring, der ændrede hele det kunstneriske landskab. Det er stadig kultur for børn, men børns kultur har trængt sig på. Deres udsathed i en verden, hvor barndom ikke er et aflukket reservat, men på godt og ondt en del af et samfunds-, familie- og medieliv, som ind i mellem burde være forbudt for børn, og deres egne nysgerrige blik for det skæve og skøre har grebet ændrende ind både i kunstneriske oplevelses- og aktivitetstilbud. Det udvikler sig forskelligt fra kunstart til kunstart.

Kapitel III fortæller historien om historierne.